implantat

Hvad er et tandimplantat?

Et tandimplantat er en kunstig tandrod, der indsættes i patientens kæbeknogle. Dette implantat fremstilles i titanium og fungerer som en skrue, hvorpå man skruer den kunstige tand på. Typisk indsættes et implantat for at erstatte en mistet tand. Den mistede tand kan både skyldes beskadigelse eller at tanden er tabt eller fjernet – på grund af enten tandkødssygdomme (paradontose), dybe huller eller fordi tanden er ødelagt ved f.eks. et slag. Et implantat som erstatning for en mistet tand er derfor en permanent løsning for patienten.

Hvordan indsættes et tandimplantat?

Inden indsættelsen af et implantat møder patienten op på klinikken til en forundersøgelse. Her tager tandlægen røntgenbilleder af patientens tænder og tandsæt. Herudover fortæller tandlægen om selve operationen og aftaler med patienten en dato for hvornår behandlingen skal være. Et tandimplantat indsættes ved en operation, hvor patienten er lokalbedøvet. På den måde er operationen en smertefri behandling. Tandlægen borer et hul ned i kæbeknoglen og indsætter skruen heri. Derefter syes tandkødet sammen omkring implantatet. Når dette er helet og knoglen er vokset fast til implantatet, møder patienten op på tandklinikken igen og får sat den kunstige tand på. Den kunstige tand består af en opbygning og selve kronen, der får implantatet til at ligne en naturlig tand. Et tandimplantat er ikke afhængig af andre tænder, som f.eks. tandbroer er, da den indsættes direkte i tandknoglen.

Efter indsættelsen af et tandimplantat

Efter indsættelsen af et tandimplantat både ligner og føles implantatet en naturlig tand. Ligesom med dine naturlige tænder, skal et tandimplantat også vedligeholdes og holdes fri for bakterier. Det er meget vigtigt at opretholde en god mundhygiejne efter indsættelsen af et implantat. Dette kan nemlig være med til at forlænge et implantats levetid. Størstedelen af alle indsatte implantater fungerer stadig op til 10 år efter at de er indopereret i kæben.

Forskel mellem et tandimplantat og en tandbro

Ved en mistet tand kan man både indsætte et implantat eller en tandbro. Et implantat er ikke afhængig af tænderne omkring den mistet tand, mens en tandbro sidder på de to omkringliggende tænder. Du kan læse mere om tandbroer her. 

"Skiftet fra anden tandlæge, og har nu oplevet en kompetent ny tandlæge, som hører og respekterer, at jeg ikke er vild med tandlæger. Så anbefaler gerne."

Jette Hansen

januar 2019

"Var idag d. 21-1 på besøg på tandklinikken. Fik en rigtig god oplevelse, selvom jeg har tandlægeskræk. v.h."

Ingrid Nielsen

Januar 2019

"De kan kun varmt anbefales, de er så utrolig søde og venlige. Og ikke mindst prof. i deres arbejde."

Heidi Sørensen

November 2018

"Meget kort ventetid, god behandling, venligt personale og stor faglighed i fine omgivelser."

Martina Huter

December 2019

"Har lige skiftet fra anden tandlæge. Fantastisk at få ros, for forarbejdet af hygiejne omkring ens tænder. Vil helt klart anbefale jer. Held og lykke med jeres klinik"

Birte Pedersen

Maj 2019

"Dygtig, venlig og kompetent tandlæge"

Klaus Fogh

November 2019

"Dygtig, venlig og kompetent tandlæge"

Sonja Spalding

November 2019

"Meget grundig tandlæge, dygtig og professionel"

Eva Olesen

Maj 2019