Huller i tænderne

Huller i tænderne

Huller i tænderne er et bakterieangreb, der blandt andet forekommer på grund af syredannelse fra bakterier. Syren fra bakterier, der ikke fjernes, kan opløse tændernes overflade og bevæge sig ned gennem tandens underliggende tandben (dentinen) og ned til selve tandnerven.

Hvordan og hvorfor opstår huller i tænderne?

Huller i tænderne opstår, når emaljen (overfladen) på tænderne opløses. Emaljen på tænderne er ofte stærk og hård, men hvis bakterier ikke fjernes regelmæssigt, som eksempelvis ved tandbørstning og brug af tandtråd dagligt, kan bakterierne ætse sig igennem emaljen og skabe et hul i tanden – dette kaldes med andre ord caries. Begyndende og små huller kan ofte ikke ses eller mærkes, hvilket er grunden til at huller i tænderne ofte først opdages, når det er for sent og kræver behandling hos tandlægen. De hyppigste årsager til huller i tænderne skyldes dårlig tandsundhed og -hygiejne samt forkert kost. Fødevarer og drikkevarer med et højt indhold af sukker, syre og stivelse skaber gode betingelser for mundbakterierne og deres udvikling. Dårlig tandpleje, så som sjælden tandbørstning eller brug af tandtråd, kan også medvirke til huller i tænderne. Desuden kan visse typer af medicin, eksempelvis nogle kræftmedikamenter, kan være medvirkende til forøgelsen af bakterier i munden og udviklingen af huller i tænderne.

Symptomer på huller i tænderne

Huller i tænderne kan ofte ikke ses med det blotte øje. Hullerne kan opstå mellem to tænder eller være placeret et sted, hvor det er svært at få øje på i spejlet. Dog vil symptomer udvikle sig over tid. Symptomer på huller i tænderne er oftest tandpine, smerte når du bider sammen og øget følsomhed ved indtag af kolde eller varme drikkevare eller fødevarer med et højt indhold af sukker eller syre. Nogle gange fremkommer huller i tænder også som synlige pletter på tænderne eller som et direkte hul ned i en tand. Huller i tænderne varierer i både størrelse og farve fra patient til patient.

Behandling af huller i tænderne

Begyndende huller i tænderne behandles oftest ikke, da patienten med tandbørstning og mundens egen hygiejne kan være med til at reparere angreb, inden de bliver til deciderede huller i tænderne. Hvis et begyndende hul får lov til at vokse sig større, vil det ofte kræve behandling hos tandlægen. I denne forbindelse borer tandlægen det syge tandvæv væk og erstatter dette med en fyldning i tanden. Behandlingstiden afhænger af hvor i tanden et hul er placeret og hvor dybt hullet er. Oftest tager behandlingen mellem 20-30 minutter, men kan i visse tilfælde også tage op til en time. Selve fyldningen i tanden består oftest af plast. Ved større huller i tænderne vil tandlægen ofte placere en krone, enten i plast, guld eller porcelæn, der kan være med til at styrke tanden yderligere. Dette er også med til at forebygge at tanden på et senere tidspunkt går i stykker eller at fyldningen knækkes af. I nogle tilfælde, hvor hullet i tanden er nået ned til tandnerven, kan det være nødvendigt med en rodbehandling af tanden.

"Skiftet fra anden tandlæge, og har nu oplevet en kompetent ny tandlæge, som hører og respekterer, at jeg ikke er vild med tandlæger. Så anbefaler gerne."

Jette Hansen

januar 2019

"Var idag d. 21-1 på besøg på tandklinikken. Fik en rigtig god oplevelse, selvom jeg har tandlægeskræk. v.h."

Ingrid Nielsen

Januar 2019

"De kan kun varmt anbefales, de er så utrolig søde og venlige. Og ikke mindst prof. i deres arbejde."

Heidi Sørensen

November 2018

"Meget kort ventetid, god behandling, venligt personale og stor faglighed i fine omgivelser."

Martina Huter

December 2019

"Har lige skiftet fra anden tandlæge. Fantastisk at få ros, for forarbejdet af hygiejne omkring ens tænder. Vil helt klart anbefale jer. Held og lykke med jeres klinik"

Birte Pedersen

Maj 2019

"Dygtig, venlig og kompetent tandlæge"

Klaus Fogh

November 2019

"Dygtig, venlig og kompetent tandlæge"

Sonja Spalding

November 2019

"Meget grundig tandlæge, dygtig og professionel"

Eva Olesen

Maj 2019